Vi har fået Theo passet i denne weekend… Vi afleverede ham fredag eftermiddag hos verdens bedste farmor og farfar, blev hos dem og spiste og kørte hjem senere på aftenen efter farmor havde sørget for at Theo faldt godt i søvn i sin rejseseng. Men vi har jo ikke fået Theo for at få ham passet? Nej, det har vi ikke… men vi har heller ikke fået ham for at tilsidesætte alle vores egne behov og sammen med dette glemme vores forhold. Faktisk var (kæreste-)weekenden en gave til Christian, som til sin fødselsdag i august havde ønsket sig kærlighed, hvortil jeg tænkte at “det skal han dælme få” 😀

Nu er jeg hér, helt ny og uerfaren.. Jeg har spillet volleyball i 15 år og har gennem årene været på utallige udebaner.  Nu føler jeg at jeg står foran en ny udebane – En udebane fra et andet univers. Jeg er på udebane og jeg skal spille et spil jeg aldrig har spillet før. Jeg kender ikke reglerne, jeg ved ikke hvor omklædningsrummet er og jeg har muligvis glemt min drikkedunk derhjemme. Jeg må lære reglerne hen ad vejen, spørge om vej når jeg igen farer vild og derudover håbe på at dommerne vil være retfærdige. Jeg er spændt på at møde min modstander og jeg kan kun krydse fingrer for at der vil dukke tilskuere op, som hepper...

Hvad laver jeg egentlig her..? Jeg ejer hverken en kubus-stage eller et eneste produkt fra Royal Copenhagen. Tjoo måske har der faktisk lige sneget sig en enkelt kop med kronestempel i bunden ind i skabet, men du finder intet af det såkaldte “blå guld”. Jeg er egentlig heller ikke den store sucker for boligindretning, jeg har aldrig brugt en rød reje på et designer-møbel og størstedelen af mit tøj er fra H&M, ONLY eller lignende.. Så ja, hvad laver jeg her? Kan man virkelig godt begive sig ud i dette univers, uden alt det førnævnte “blogger-gejl”?  Jeg håber man kan, for når jeg kommer til det egentlige svar på “hvad laver jeg her?”, så er jeg her fordi jeg elsker...