Tirsdagstaknemmelighed - Nu på en fredag

Frugttærte på nøddebund

Theo bliver to år i morgen og i dag har vi fejret hans fødselsdag. Derfor var der i dag mere end nogen anden dag, virkelig en undskyldning for kage (og en masse andet.. men dette indlæg handler om kagen). Jeg afslørede allerede sidste søndag på instagram, at denne uges søndagskage ville blive en lækker frugttærte på nøddebund og med creme. Her får I den endelige opskrift, som i den grad for en gangs skyld er MED sukker 😉

Du skal bruge:

Til nøddebunden

  • 5 æggehvider
  • 150 gram sukker
  • 200 gram hasselnødder (eller en anden nød)

Til cremen:

  • 2,5 dl piskefløde
  • 2,5 dl creme fraiche (jeg brugte 18%, men måske vil en federe give en tykkere creme)
  • 1 spsk flormelis
  • 1 tsk vanillepulver
  • Revet citronskal

Toppes med:

  • Kun fantasien sætter grænser – Vi brugte blåbær, hindbær og kiwi

 

Sådan gør du:

Nøddebunden: (kan i øvrigt sagtens laves dagen i forvejen)

  1. Pisk hviderne stive
  2. Hæld sukker i lidt af gangen og pisk det sejt
  3. Hak nødderne enten groft eller fint – Jeg brugte en blanding
  4. Vend nødderne i æggemassen
  5. Jeg formede 2-tallet med sprøjtepose, men man kan også sagtens bruge en springform (beklæd bunden med bagepapir og smør siderne og drys med sukker)
  6. Bag bundene i ca. 20 min ved 200 grader varmluft (Bundene skal være let sprøde når man prikker til dem med fingrene)
  7. Lad køle helt af (evt. til næste dag i en pose – Læg dog først i pose efter den er kølet af, så der ikke dannes kondens)

Creme:

  1. Pisk piskefløden helt stiv
  2. Vend flormelis og vanille i
  3. Vend creme fraiche i lidt af gangen
  4. Vend revet citron i
  5. Opbevar cremen på køl til den skal på kagen

Samle kagen:

  1. Fordel creme på bunden – brug evt en sprøjtepose
  2. Fordel frugten oven på cremen
  3. Enjoy!!

Jeg håber I andre har haft en skøn søndag! Der er ingen tvivl om at Theo i den grad har nydt sin søndag og sin fødselsdagsfest. Måske der kommer et indlæg i morgen 🙂

De bedste hilsner

  • Maria

Husk du også kan følge med på instagram på @mariagl7

1 kommentar

  • Dorte Funch

    Tak for i dag 🇩🇰❤️
    Tak, for en super hyggelig 2 års fødselsdag 😍

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstaknemmelighed - Nu på en fredag