En ærlig blog, som handler om at være!
– Være mor, være kreativ, være taknemmelig, være kæreste, være i køkkenet….. At være alt mellem himmel og jord.

Bloggen er alsidig og du vil opleve indlæg der centrerer sig om mig og mit liv, men også indlæg med opskrifter, trænings-inspiration og til tider indlæg, hvor der tages fat på sårbarer emner.

Jeg hedder Maria og er 33 år. Jeg er kæreste med Christian og  mor til Theo på snart to år. Til hverdag arbejder jeg som folkeskolelærer og har derudover et fritidsjob som hold-/bikeinstruktør i Fitness World.

Jeg vil betegne mig selv som et alsidigt menneske, med flere passioner – min familie, træning, DIY, madlavning/bagning, volleyball og MIG-tid. Denne blog vil afspejle ovennævnte alsidighed og vil med tiden blive fyldt med indlæg indenfor ovennævnte kategorier og derudover basale ting fra livet. Mit ønske er at det skal være helt nede på jorden og også gerne tage fat i emne, som kan være lidt sværere.

Jeg håber du vil følge med – Og måske endda også smide en kommentar engang imellem når du kommer forbi her 🙂

/Maria