Tirsdagstaknemmelighed #7

I sidste uge udviste jeg taknemmelighed for de relationer jeg omgiver mig med - og dem er jeg sandelig også taknemmelig for, men i løbet af den uge der er gået har jeg bekymret mig om (fordi sådan er jeg) dem som jeg ikke får nævnt.. I kender den der med “ingen nævnt, ingen glemt”.. Og jeg bryder mig virkelig ikke om at nogen føler sig glemt, overset eller at jeg ikke føler mig taknemmelig over at have dem i mit liv! Jeg er så taknemmelig for hver og en af mine relationer! På forskellige måder betyder de alverdens for mig. Så dig! Ja, lige præcis dig - du betyder noget og jeg er SÅ taknemmelig for at du læser med! I denne uge har jeg valgt ikke at nævne nogle personer - på nær lige Christian, men han er nævnt i hans “havemands”-form og så er det ok 😅 I stedet udtrykker jeg min taknemmelighed for alle de små ting i min hverdag, som gør mig rigtig glad. De små ting, som man måske nogle gange tager for givet og glemmer at sætte pris på.. I dag er det deres tur!  Jeg er taknemmelig for:
  • Christians og min deleordning, hvor vi “har natten” hveranden dag
  • Danskvand
  • Min danskvands-maskine
  • Reshopper (og lækkert helt nyt termosæt til Theo for ingen penge 🙏🏻)
  • Min egen private “havemand”
  • Mikrogrønt til min morgen-smoothie
  • Peanutbutter (og andre slags nøddesmør) 🤗
  • Mødefri for 3. tirsdag i træk 🤩
  • "Jeg elsker dig mor!" fra Theo i går..... Okay, det er på ingen måde en lille ting, det er KÆMPE stort!
Jeg håber du vil smide en kommentar om, hvad du er taknemmelig for 😊 De allerrareste tirsdagshilsner
  • Maria
#bloggersdelightplus