At være... kærester
Vi har fået Theo passet i denne weekend... Vi afleverede ham fredag eftermiddag hos verdens bedste farmor og farfar, blev hos dem og spiste og kørte hjem senere på aftenen efter farmor havde sørget for at Theo faldt godt i søvn i sin rejseseng.
Men vi har jo ikke fået Theo for at få ham passet? Nej, det har vi ikke... men vi har heller ikke fået ham for at tilsidesætte alle vores egne behov og sammen med dette glemme vores forhold. Faktisk var (kæreste-)weekenden en gave til Christian, som til sin fødselsdag i august havde ønsket sig kærlighed, hvortil jeg tænkte at "det skal han dælme få" :D
Det skal samtidig også siges at Theo er meget tryg ved sine bedsteforældre og hygger sig i den grad når han bliver passet og så har han mere end godt af at være sammen med andre relationer end os.
Christian og jeg har været forældre i 1 år og 9 måneder og alle der har prøvet at blive forældre ved, at sammen med den nye rolle, kommer en uundgåelig forandring i forholdet. Ikke nødvendigvis til noget dårligere, men uden tvivl en forandring. Theo har bundet Christian og jeg sammen for evigt og givet os en fælles opgave at klare - En fælles opgave om, at få en hverdag til at hænge sammen. En hverdag, hvor vi ikke længere bare kan gøre som det passer os, spise når vi har lyst og tid og tilrettelægge vores dage som vi vil. Nu skal vi, ud over arbejdet (som for vores begges vedkommende unægteligt også tager en del tid), også sørge for et lille menneske, som kræver vores opmærksom, kræver mad på et (MEGET) bestemt tidspunktog selvfølgelig samtidig stadig sørge for alle de huslige og praktiske ting, som hverdagen jo kræver. Ja, det er jo ikke anderledes end for alle andre familier J Og alt dette tager selvfølgelig tid fra OS, og tid fra muligheden for at være rigtigt kærester, kærester som vi var før Theo, hvor vi kun havde vores egne og hinandens behov at tage højde for.
Så nu var det altså tid til en kæreste-weekend.
Og hvad har vi så brugt vores kæresteweekend på?
Jooo, vi har da ryddet hele hytten op og gjort rent(…), været på genbrugspladsen(…), været i byggemarkedet(…), vasket tøj(…) og arbejdet i haven …..
MEN udover det har vi heldigvis også: sovet længere end vi plejer, spist morgenmad fra bageren, trænet sammen, gået tur hånd i hånd, været ude og spise, været i biografen... Og ja, faktisk bare været kærester!!
Jeg kan kun opfordre par der er i tvivl, om de bør lade deres barn/børn passe - GØR DET! Prioriter hinanden, prioriter tiden og vær kærester! Måske bare for et par timer. Tiden er godt givet ud og barnet/børnene tager ikke skade af at være sammen med sine/deres bedsteforældre/onkler/tanter/you name it til en forandring, men vil tværtimod kun vinde af at have forældre, som stadig efter mange år kan være kærester.
Theo har haft en fantastisk weekend! Han har hygget med sin farfar og farfar, leget med dublo, været på legeplads, leget med biler, været i skoven og har tilmed fået en sej trillebør, så han kan hjælpe sin far i haven.
Theo er tilfreds og mor og far er tilfredse!
Det er vigtigt for mig også lige at nævne, at dette indlæg på ingen måde skal tages som brok over hverdagen. Jeg er vild med Christians og min hverdag! Vild med vores familieliv, vild med når vi går tidligt i seng om tirsdagen for at se Robinson (Viaplay rocks) og vild med at vi begge får rum og tid til at gøre de ting, som giver os fornyet energi - for mig mine timer i Fitness World, træning for mig selv og volley. Hvis jeg skulle ændre en ting i vores liv, ville jeg give os begge flere timer i døgnet til alt det vi gerne vil… Men det er vist et helt andet indæg ;)
Nå, pligterne kalder! Theo er puttet og efter det praktiske er ordnet varer det nok heller ikke længe før mor også ryger i kassen. Efter to nætter med nattefred, har jeg igen tjansen med babyalarmen - Kryds fingrer for at den lille søvnterrorist har en af sine gode nætter ;)
Det skal samtidig også siges at Theo er meget tryg ved sine bedsteforældre og hygger sig i den grad når han bliver passet og så har han mere end godt af at være sammen med andre relationer end os.
Christian og jeg har været forældre i 1 år og 9 måneder og alle der har prøvet at blive forældre ved, at sammen med den nye rolle, kommer en uundgåelig forandring i forholdet. Ikke nødvendigvis til noget dårligere, men uden tvivl en forandring. Theo har bundet Christian og jeg sammen for evigt og givet os en fælles opgave at klare - En fælles opgave om, at få en hverdag til at hænge sammen. En hverdag, hvor vi ikke længere bare kan gøre som det passer os, spise når vi har lyst og tid og tilrettelægge vores dage som vi vil. Nu skal vi, ud over arbejdet (som for vores begges vedkommende unægteligt også tager en del tid), også sørge for et lille menneske, som kræver vores opmærksom, kræver mad på et (MEGET) bestemt tidspunktog selvfølgelig samtidig stadig sørge for alle de huslige og praktiske ting, som hverdagen jo kræver. Ja, det er jo ikke anderledes end for alle andre familier J Og alt dette tager selvfølgelig tid fra OS, og tid fra muligheden for at være rigtigt kærester, kærester som vi var før Theo, hvor vi kun havde vores egne og hinandens behov at tage højde for.
Så nu var det altså tid til en kæreste-weekend.
Og hvad har vi så brugt vores kæresteweekend på?
Jooo, vi har da ryddet hele hytten op og gjort rent(…), været på genbrugspladsen(…), været i byggemarkedet(…), vasket tøj(…) og arbejdet i haven …..
MEN udover det har vi heldigvis også: sovet længere end vi plejer, spist morgenmad fra bageren, trænet sammen, gået tur hånd i hånd, været ude og spise, været i biografen... Og ja, faktisk bare været kærester!!
Jeg kan kun opfordre par der er i tvivl, om de bør lade deres barn/børn passe - GØR DET! Prioriter hinanden, prioriter tiden og vær kærester! Måske bare for et par timer. Tiden er godt givet ud og barnet/børnene tager ikke skade af at være sammen med sine/deres bedsteforældre/onkler/tanter/you name it til en forandring, men vil tværtimod kun vinde af at have forældre, som stadig efter mange år kan være kærester.
Theo har haft en fantastisk weekend! Han har hygget med sin farfar og farfar, leget med dublo, været på legeplads, leget med biler, været i skoven og har tilmed fået en sej trillebør, så han kan hjælpe sin far i haven.
Theo er tilfreds og mor og far er tilfredse!
Det er vigtigt for mig også lige at nævne, at dette indlæg på ingen måde skal tages som brok over hverdagen. Jeg er vild med Christians og min hverdag! Vild med vores familieliv, vild med når vi går tidligt i seng om tirsdagen for at se Robinson (Viaplay rocks) og vild med at vi begge får rum og tid til at gøre de ting, som giver os fornyet energi - for mig mine timer i Fitness World, træning for mig selv og volley. Hvis jeg skulle ændre en ting i vores liv, ville jeg give os begge flere timer i døgnet til alt det vi gerne vil… Men det er vist et helt andet indæg ;)
Nå, pligterne kalder! Theo er puttet og efter det praktiske er ordnet varer det nok heller ikke længe før mor også ryger i kassen. Efter to nætter med nattefred, har jeg igen tjansen med babyalarmen - Kryds fingrer for at den lille søvnterrorist har en af sine gode nætter ;)
- Maria