Tirsdagstaknemmelighed #8

En sen, men ikke glemt tirsdagstaknemmelighed i dag. Jeg et taknemmelig for:
  • at jeg fik lov at sove i nat (ikke fordi Theo sov, men fordi Christian tog ham)
  • jule-tamtam hos veninde i fredags (læs nedenfor)
  • at gense folkeskoleveninde igår efter 12,5 (læs mere nedenfor)
  • popcorn
  • at jeg har overstået næsten halvdelen af årets skole/hjem-samtaler
  • karrysild 😋👌🏻
I fredags var jeg til jule-tamtam hos en veninde. Hvert år er selvsamme veninde så god til at holde fødselsdag og så førnævnte jule-tamtam. I anledning af de to begivenheder, er vi de samme piger, der i en ret lang række år efterhånden, har set hinanden og fulgt med i hinandens liv. Det er jeg i den grad taknemmelig for! Det er simpelthen så hyggeligt. Som årene er gået har vi oplevet hinanden få børn, købe hus, blive gift og hvad der ellers kan nå at være sket henover de sidste år. Og selv om flere af dem ikke er mine veninder, men min venindes veninder, så er det noget jeg sætter stor pris på at være en del af 😊♥️   I går var jeg ude igen. Denne gang var det nogle af mine egne (meget) gamle relationer der blev plejet. Jeg har siden folkeskolen holdt kontakten til en af pigerne jeg gik i klasse med. Der har nogle gange kunne gå år imellem vi så hinanden og alligevel har vi hver gang kunne falde i snak som var det i sidste uge. I går mødtes vi med en anden af pigerne vi gik i folkeskoleklasse med - Det var 12,5 siden sidst 😳 Og det var simpelthen så hyggeligt. Der var selvfølgelig en del at snakke om efter så mange år og det endte med at vi var de sidste tilbage på restauranten. Jeg var glad i låget da jeg kørte hjem og håber bestemt at det ikke er sidste gang vi tre mødes. Uanset hvad er jeg i hvert fald taknemmelig for genoptagelsen af gamle relationer 🤩   Jeg håber I har haft en SKØN tirsdag!
  • Maria
#bloggersdelightplus