Tirsdagstaknemmelighed - Nu på en fredag

En veninde skrev til mig i går “Du har glemt tirsdagstaknemmelighed” og tilføjede at det ikke var for at stresse mig. Og sidstnævnte kunne sagtens have været sket (fordi det vel egentlig i første omgang var grunden til at der ikke har været nogle indlæg i den sidste uge - mit hoved har simpelthen været fyldt med alt muligt andet), men det betød så meget andet for mig.. Det betyder at denne veninde følger med, og ligefrem lægger mærke til når et indlæg udebliver. Og så endda tager sig tid til at spørge ind til det (eller huske mig på det 😉). Det er jeg virkelig taknemmelig for! I det hele taget er jeg meget taknemmelig pg beæret over hvor mange der faktisk læser med - mange flere end jeg havde regnet med. Den sidste uge har været lidt presset og jeg har midt i det hele ikke kunne finde motivationen til at få skrevet noget ordentligt.. men nu er jeg klar igen. Faktisk er jeg så klar, at jeg har taget en større beslutning for bloggen. En beslutning som vil gøre, at der sker nogle ændringer det næste stykke tid. Jeg glæder mig fx selv til at man ikke længere bliver bombarderet af et hav af reklamer når man læser et indlæg 🙌🏻 Og så glæder jeg mig til at indlæg i et mindre fællesskab af kvindelige bloggere 🤗 Mere venter ✌🏻 Onsdag havde min eneklasse “MOT-besøg”. MOT er et norsk koncept/organisation, som handler om mod. Mod til at leve, mod til at sige nej og mod til at vise omsorg. Onsdag eftermiddag modtog jeg et billede fra min makker i førnævnte klasse. Hun og jeg havde været “i den røde stol” og alle eleverne havde skulle skrive post-its med kommentarer om os. Og sikke en glædes-booster!!! At se deres ord om mig (og min makker) var rørende, morsomt og bragte i den grad et smil frem på mine læber! At jeg ikke nødvendigvis er enig i nogle af ordenen (struktureret?!???? Mig?!????) er en anden ting. Jeg har haft denne klasse siden de startede i 4. (Og den anden klasse siden 6.) og nu er de alle blevet unge mennesker der går i 9. 😳 Jeg er så taknemmelig for, at jeg har fået lov til at opleve dem vokse sig til disse unge mennesker og at de samtidig også har brugt energi på at lære hvem jeg er.   I sidste uge fik jeg en bog af min mor - “bogen om taknemmelighed”, og jeg vil gerne lige dele et citat med jer: “Når du er fokuseret på, hvad du er taknemlig for, er det svært at være negativ eller ulykkelig, og det gør fremelskelse af taknemlighed til et af de bedste midler til at leve et lykkeligt og tilfredstillende liv.” Det er lige præcis dét, der (for mig) er essensen af tirsdagstaknemmelighed. Jeg tog det første gang til mig i min barsel med Theo, hvor dagene (og nætterne for den sags skyld) var lidt hårde og jeg havde set mig lidt sur på det hele. Jeg trængte til at fokusere på alle de gode ting mit liv bød på og tirsdagstaknemmelighed fik mig til at skubbe de hårde ting lidt i baggrunden og glædes over alt det der virkelig var at glædes over. Og nu til den forsinkede tirsdagstaknemmelighed.. Jeg er taknemmelig for:
  • At folk faktisk gider læse de ting der kommer fra mit hoved
  • Alle mine (på hver sin måde) helt skønne elever
  • Udvikling
  • Min krop, som er megasej, men som jeg ikke altid er helt god ved
  • Offentlig transport (for tænk lige, hvis det slet ikke eksisterede) 
  • Theos taknemmelighed over for gaver
  • tirsdagstaknemmelighed, også om fredagen (og JEP! Totalt ananas i egen juice at være taknemmelig for taknemmelighed 😅)
Jeg håber I alle går en dejlig weekend i møde ♥ Min skal bruge på forberedelserne og afholdelse af Theos fødselsdag 🤗🎉 De bedste hilsner Maria