I dag for 2 år siden..
I dag for 2 år siden blev Theo født.. Nærmere bestemt kl. 14.29 på en solrig december eftermiddag. Sidste år skrev jeg, et par uger inden Theos første fødselsdag, nedenstående om hans fødsel - Skrevet med "Theos stemme". Det blev skrevet til Theos bog om hans første leveår - En form for billedbog jeg fik lavet til ham, med billeder og alverdens oplysninger fra hans første år i livet. Det blev jo derfor ikke skrevet, med den tanke at andre skulle læse ordene, men sådan, at Theo, når han bliver større, kan læse om hans ankomst her til livet. Men nu får I det her alligevel :) Der er selvfølgelig meget mere end nedenstående til sådan en oplevelse, men jeg fik desværre ikke skrevet noget ned i dagene lige efter, så dette var hvad der kunne skrives med oplevelsen næsten et år på afstand.
Det var alt i alt en VANVITTIG oplevelse.. Vanvittig på den virkelig dejlige måde og vanvittig på den fuldstændig crazy hårde måde. Theo lå skævt på livmoderhalsen og lå derfor og trykkede forkert. Dette gjorde at jeg fra allerførste ve fik trang til at presse, og gentagne gange skulle jeg høre min (ellers virkelig dygtige og så søde) jordemoder, at det måtte jeg ikke! Det var SÅ hårdt!! Da jeg endelig fik lov, var det en forløsning og derfra gik det bare stærkt. Jeg husker den fuldstændig ud af kroppen oplevelse det var for mig at få Theo op på mit bryst - Virkelig en kærlighed man aldrig har mærket før. Jeg syntes han var så smuk - Selv fuldstændig smurt ind i fosterfedt og blod. Og nej, jeg registrede på ingen måde at jeg blev syet forneden - jeg var slet ikke til stede i min krop, jeg var smeltet sammen med Theo og ænsede kun ham (ja og måske også lidt Christian).
Min fødsel - Lørdag d. 10. december kl. 14.29
Min planlagte ankomst var fredag d 9. december og dagene op til blev mor og far mere og mere utålmodige. De glædede sig virkelig meget til at møde mig og gad snart ikke vente på mig mere. Men jeg lod dem lige vente liiidt længere og fredagen gik uden min ankomst. Mor var forkølet og om aftenen blev hun så ked af det, fordi hun var sikker på at jeg aldrig ville komme så længe hun var forkølet og hun kunne snart ikke holde til at vente længere.
Om natten vågnede mor af hendes stoppede næse og lå vågen lidt tid. Pludselig lød der er smæld inde i mor og kl. 03.40 lørdag d. 10. december gik vandet - Nu var jeg alligevel endelig på vej.
Efter vandet var gået begyndte veerne efter ca. 30-45 min. 3 opkald til hospitalet og 3½ time senere var vi i vintermorgenens mørke på vej på hospitalet. Fostervandet blev ved med at løbe ud af mor, så det var med våde bukser og ondt i maven at vi ankom til hospitalet ca. 7.30. Et lille tøjskift senere ankom vi til fødegangen hvor vi blev taget imod af en jordemoder. Hun fik vist os til en fødestue, hvor mor fik alle mulige dimser sat fast på maven. Det var vist nok til at måle min hjertelyd og holde øje med veerne. Imens vi lå der, var der vagtskifte og vi fik en ny jordemoder - Mille.
JM tjekkede mor, som desværre kun havde åbnet sig 2cm - det kunne godt se ud til at blive en lang dag. Mor fik derfor noget kraftigt smertestillende (morfin) og blev sendt ind på en anden stue for at få lidt at spise og hvile sig, så hun virkelig kunne samle kræfter til at føde mig. De voldsomme smerter fra veerne gjorde dog, at det ikke var meget hvile mor fik og mor ville meget gerne have der skulle ske et eller andet. Mor blev tjekket og sørme om ikke jeg havde fart på - mor åbnede sig hurtigere end det normale (Åbnet til 5 cm på halvanden time) og vi fik lov til at komme ind på vores endelige fødestue.
Klokken 13.55 og et par ture op og ned i badekarret, voldsomme smerter og musikken fra den playliste mor havde lavet til mig, senere, begyndte der endelig at ske noget - Presseveerne gik i gang. Nu var jeg virkelig på vej og snart kunne mor, far og jeg endelig få lov at hilse på hinanden.
Lidt over en halv time senere stak jeg hovedet ud (aaaav for pokker sagde mor) og imens solen strålede udenfor blev jeg født 14.29.
Jeg blev lagt op til min mor med det samme og det var kærlighed ved første blik. Min far påtog sig opgaven at få klippet navlesnoren. Da den var klippet skulle de søde hospitalsdamer lige hjælpe mig af med lidt fostervand fra mine luftveje, så jeg ordentligt kunne komme til at trække vejret. Det klarede de fint og jeg var hurtigt tilbage på mors bryst igen. Her fik jeg mit første måltid og allerede fra start af var jeg så dygtig til at spise.
Lige nu ligger Theo og sover lur... Ja, kl. 15.48! Normalt vågner han omkring kl. 15. og i dag faldt han så først i søvn kl. 15.15.... Okay, han sov lige små 20 min på vej hjem fra legeland, men derefter syntes han altså ikke han ville spilde tid på at sove. Han har også fået SÅ meget legetøj i gave, så det skulle der jo leges med.
I aften står den på afslapning og hygge og så er det afsted på arbejde igen i morgen, men hold nu kæft, hvor har det været skønt med denne omsorgsdag - Sådan nogle skulle man have nogle flere af ;) I morgen aften har Christian inviteret mig ud og spise og i biografen. Det er egentlig min adventsgave fra i går, men jeg ser det også lidt som at vi skal ud og fejre at vi har været forældre sammen i 2 år... 2 år! Opgaven har været hård, men indtil videre har vi dælme klaret det.. Sammen :)
Jeg håber I får en skøn mandag aften.
Store kram fra mig
- Maria
