At være mor til fars dreng

“Nej mor” siger Theo og kigger surt på mig. Jeg har sat mig på gulvet for at lege med Dublo sammen med ham og Christian. Han tager dubloklodsen jeg har samlet op ud af hånden på mig og vender ryggen til mig “far lege Dublo…”.

Situationen som beskrevet ovenfor er efterhånden sket flere gange end jeg kan tælle på mine ti pølsefingre. Theo er i den grad fars dreng og har i en lang periode af sit liv været decideret farsyg.

I de værste perioder af Theos farsyge har jeg flere gange stået med en skrigende Theo på armen, som har vredet sig og kæmpet for komme over til sin far. Vi har kunne sidde på gulvet og lege alle tre og i det sekund Christian har rejst sig, er Theo stukket i et desperat hyl.

“Ej, hvor sjovt – det plejer jo ellers at være omvendt” har ofte været replikken når jeg har fortalt om Theos periodevise afhængighed af sin far. Det er uden tvivl en sætning der aldrig har været sagt i nogen dårlig mening, men alligevel ord der har ramt mig og har lagt brænde på bålet af mine egne bebrejdelser og fordømmelser – Hvad har jeg gjort forkert, kunne jeg have været mere nærværende, hvad hvis jeg havde haft længere barsel, hvad hvis dit og hvad hvis dat…?

Kan man være mor til en så farsyg dreng uden at det går en bare en lille smule på? Jeg ved det ikke, men jeg kunne i hvert fald ikke. For sandheden er, at jeg er brudt sammen op til flere gange. Jeg har følt mig så utilstrækkelig og ikke god nok. Bebrejdet mig selv at jeg åbenbart har gjort noget forkert siden at min søn foretrækker sin far frem for mig. For når man tilpas mange gange har oplevet at blive fravalgt, oplevet ikke at kunne trøste sin søn fordi han bare ville have sin far, oplevet ikke at måtte være med i legen – ja, så går det sgu en på!

Heldigvis er hverdagen en helt anden nu! Theo vil i den grad gerne lege med sin mor, jeg kan sagtens trøste ham og nogle gange vælger han endda mig frem for sin far 🤗

Og så har jeg accepteret at Theo er fars dreng – Det betyder heldigvis ikke at Theo ikke elsker sin mor! ♥️

Theo har siden han var helt lille nyfødt haft et rigtig tæt bånd med Christian. Theo har tilbragt adskillige eftermiddage sovende på brystet af sin far når de har taget middagslur sammen når Christian er kommet hjem fra arbejde.

Derudover var Christian den der havde tålmodigheden og roligheden når frustrationerne og de søvnløse nætter blev mig for meget. Og jeg er helt sikker på at alt dette har været med til at give dem så dejlig tæt i bånd ♥️

Jeg glædes ved dette bånd der er skabt mellem de to jeg elsker allerhøjest. Jeg elsker at se den kæmpe kærlighed der er mellem Theo og Christian – En kærlighed der kommer sig til udtryk når de slås på sofaen, når Theo hjælper Christian med at bygge ting i haven, når de tænder brændeovnen sammen eller læser en bog sammen i gyngestolen.

Og så er Theos valg af Christian ikke længere et fravalg af mig. Jeg har accepteret, at i de fleste tilfælde, så er far førsteprioritet og det er okay – for det er ikke et fravalg af mig.

Til gengæld har jeg på det seneste også nydt ekstra meget når vi har været i svømmehallen sammen – bare Theo og jeg! Når vi er der, er vi kun os to (okay, og en masse andre svømmegæster, men dem glemmer vi lige) – kun os to! Ikke noget til at forstyrre vores relation, ikke noget legetøj, ikke nogen telefon, ikke nogen madlavning eller noget vasketøj der skal ordnes – bare mig og Theo! Lige der elsker vi simpelthen hinanden højere end noget andet – det mærker jeg helt ind i knoglerne.

Sidste tirsdag skrev jeg i min tirsdagstaknemmelighed, at Theo for første gang havde sagt “Jeg elsker dig mor”. Og selvom jeg udemærket var klar over at det var Christian der netop forinden havde dikteret ordene for ham, så betød det alverden for mig! Theo er en kærlig dreng og han er heldigvis ikke fedtet med hverken kram eller møs, men at hører de ord for ham topper altså alligevel lige på kærlighedskagen – Hold nu kæft, hvor kan ens hjerte være ved at springe af kærlighed nogle gange!

Tak fordi du læste med så langt! ♥️

Verdens bedste tirsdag til DIG!