Tirsdagstaknemmelighed #8

Hjemmelavet nødde- og kernesmør

Som jeg skrev i sidste uge, så varer det ikke længe før vi skal fejre Theos fødselsdag og har inviteret familien til brunch. Jeg starter i god tid og har i dag klaret nogle af de første forberedelser til dagen – Hjemmelavet nødde- og kernesmør. De har allesammen en kraftig lækker smag (hvis man er til den slags) og jeg glæder mig til at servere den for gæsterne og smage dem sammen med hjemmebagt brød og pandekager 🙂

Hasselnøddesmør med chokolade (Hjemmelavet nutella):

Du skal bruge:

  • 150 gram hasselnødder
  • 55 gram mørk chokolade – jeg brugte 70%’s chokolade,  som giver en kraftig smag – men mindre kan også gøre det

Sådan gør du:

  • Bag hasselnødderne ved 150 grader i ca. 10 minutter
  • Blend hasselnødderne til de begynder at udskille olie (jeg bruger min minihakker med lidt mandler af gangen) Hav tålmodighed – Nødderne bliver først til mel – Bliv ved med at blend! Stop en gang imellem, skrap ned fra siderne og blend videre. Lidt efter lidt begynder olien at komme frem fra nødderne og efter lidt mere blenderi bliver det til en ensartet flydende masse
  • Smelt chokoladen i en glasskål i mikroovnen (eller over vandbad). Jeg starter altid med at give det 1 minut og derefter 30 sekunder. Herfra giver jeg 15 sekunder af gangen indtil chokoladen er næsten helt smeltet – Lad varmen fra den smeltede chokolade smelte resten
  • Bland chokolade og hasselnøddesmør til en ensartet masse og “hæld” på glas.
  • Opbevar på køl (Hvor at det i øvrigt bliver mere fast)

Mandelsmør:

Du skal bruge:

  • 200 gram mandler (til et glas på 220 ml)
  • Evt. smagsneutral kokosolie (hvis du bliver utålmodig eller ønsker en blødere konsistens)

Sådan gør du:

  1. Bag mandlerne i ovnen ved 150 grader i ca. 15 minutter
  2. Blend derefter mandlerne (jeg bruger min minihakker med lidt mandler af gangen) Hav tålmodighed – VIRKELIG meget tålmodighed! Mandlerne bliver først til mel – Bliv ved med at blend! Stop en gang imellem, skrap ned fra siderne og blend videre. Lidt efter lidt begynder olien at komme frem fra mandlerne og nøddemelet begynder at blive til smør. Bliver du for utålmodig så tilsæt lidt kokosolie for at blødgøre 🙂
  3. Tilsæt evt. lidt mere smagsneutral kokosolie, hvis du ønsker en blødere konsistens

 

Græskarkernesmør:

Du skal bruge:

  • 200 gram græskarkerner (til et glas på 200 ml)
  • 1/2 tsk flage/havsalt
  • 1/2 spsk smagsneutral kokosolie

Sådan gør du:

  1. Følg samme fremgangsmåde som med mandelsmøret. Græskarkernesmørret har en noget mere tør konsistens, så her vil jeg klart anbefale at tilsætte kokosolie – Mængden kan variere efter, hvor blød en konsistens du ønsker

 

Processen fra hele nødder til smør:

#bloggersdelightplus

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tirsdagstaknemmelighed #8