Sukkerfri chokoladekage

Madbrød med soltørrede tomater

Jeg var så heldig at vinde mig en halv fridag i dag – Det kan man jo bestemt ikke klage over. Derfor var der mulighed for ekstra tid i køkkenet i dag og Theo og Christian bliver forkælet med dette lækre brød til aftensmaden ♥😋

Jeg har en basisopskrift jeg bruger når det bare skal være nemt. Jeg bruger den så tit (og har gjort det så mange gange) at den bare ligger i ærmet nu. Det er rart med sådan en, for jeg ved den funger og den kan bruges til alverdens lækre ting. I dag blev det til dette brød med soltørrede tomater og lidt ost 🤗

Det skal du bruge:

Til basisdejen:

  • 2 1/2 dl lunkent vand
  • 25 gram gær
  • 2 spsk olie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk sukker
  • 100 gram sigtemel
  • Ca 300 gram hvedemel

Til fyld:

  • ca. 100 gram revet ost
  • soltørrede tomater i olie

 

Sådan gør du:

  1. Rør gæren ud i det lunkne vand
  2. Tilsæt olie, salt og sukker
  3. Rør sigtemelet ud, så det bliver jævnt
  4. Rør hvedemelet i lidt af gangen indtil dejen er mættet
  5. Ælt dejen godt og grundigt og lad hæve i min 30 minutter
  6. Rul dejen ud til en flade
  7. Hak de soltørrede tomater og bland det med revet ost
  8. Fordel osteblandingen på dejen og rul til en pølse
  9. Skær dybe snit i “pølsen” men uden at skære helt igennem
  10. Træk skiftevis til en ene og den anden side i snittene, så du danner en mønster.
  11. Tryk ned i brødet så mønsteret kommer mere til syne
  12. Bag ved 200 grader (varmluft) i ca. 20 min
  13. NYD!

Velbekomme!

  • Maria

Husk også at følge mig på instagram -> @mariagl7

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sukkerfri chokoladekage